Uddannelse og beskæftigelse for unge 2021

Ved udgangen af 2021 var 5.336 eller 70 pct. af de grønlandske unge mellem 16 og 25 år tilknyttet uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet. 28 pct. af de unge var aktive i uddannelse, og 42 pct. var i beskæftigelse.

 

Andelen af unge der hverken var uddannelsesaktive eller i beskæftigelse udgjorde 30 pct. i 2021. Andelen er faldet 1 procentpoint siden 2016. I samme periode er andelen af unge i beskæftigelse steget med 3 procentpoint, mens de unge i uddannelse er faldet med 2 procentpoint.

 

Ændringer i forholdt til seneste udgivelse

Grønlands Statistiks beskæftigelsesstatistik for perioden 2016-2021 blev revideret i februar 2023. Revisionen betyder at beskæftigelsen siden 2016 er øget i forhold til tidligere udgivelser. Revisionen af beskæftigelsesstatistikken har også betydning for antallet af unge i beskæftigelse i denne udgivelse. Ændringen beskrives nærmere i metodeafsnittet bagerst i puplikationen.

 

 

Figur 1. Unge mellem 16 og 25 år efter registrering, 2016-2021

Kilde: Grønlands Statistik - se tal i Statistikbanken (http://bank.stat.gl/UDDUMG3).

Note: Tabellen inkluderer personer på efterskole- og uddannelsesforløb udenfor Grønland.

 

Ungemålgruppen

Denne publikation belyser de grønlandske unge og deres tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. De unge, der hverken er under uddannelse eller i beskæftigelse, benævnes ungemålgruppen.

 

Ungemålgruppen omfatter både ledige unge, og unge, der ikke søger arbejde. I ungemålgruppen findes også personer, der er registreret på et uddannelses­forløb, der ikke indgår i Uddannelsesstøtteforvaltningens register jvf. metodeafsnittet.

 

Nedenfor er de 7.675 unge i 2021 i populationen illustreret. Unge, der både er uddannelsesaktive og i beskæftigelse, er kun registreret som uddannelsesaktive. De unge, der er uddannelsesaktive, er yderligere inddelt i efterskole, ungdomsuddannelse og videregående uddannelse.

 

Figur 2. Registrering for unge mellem 16 og 25 år i 2021

Kilde: Grønlands Statistik - se tal i Statistikbanken (http://bank.stat.gl/UDDUMG3).

 

Flest helt unge i ungemålgruppen

Andelen af uddannelsesaktive personer faldt i takt med alderen i 2021. 42 pct. af de 16-18-årige var under uddannelse, mens det var 17 pct. af de 25-årige.

 

Andelen af personer i beskæftigelse steg støt med alderen. Hos de 16-18-årige var 19 pct. i beskæftigelse, men det hos de 25-årige var 59 pct.

 

Andelen af personer i ungemålgruppen faldt også med alderen. Hos de 16-18-årige var 39 pct. hverken i beskæftigelse eller under uddannelse, mens 24 pct. af de 25-årige var i ungemålgruppen ved udgangen af 2021.

 

Figur 3. Unge mellem 16 og 25 år efter alder og registrering, 2021

Kilde: Grønlands Statistik - se tal i Statistikbanken (http://bank.stat.gl/UDDUMG3).

 

 

Andelen af unge med en ungdomsuddannelse

42 pct. af de unge mellem 16-25 år var aktivt under uddannelse, eller havde gennemført en ungdomsuddannelse i 2021.

 

Figur 4. Andelen af unge mellem 16-25 år, som har afsluttet eller er aktiv på en ungdomsuddannelse, 2016-2021

Kilde: Grønlands Statistik - se tal i Statistikbanken (http://bank.stat.gl/UDDUMG3).

Note: Aktiv på uddannelse inkluderer kun studerende der ikke tidligere har gennemført en ungdomsuddannelse.

 

Ungemålgruppens bopæl som 12 årig

Mere end 40 pct. af de unge fra Qaanaaq, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit tilhører ungemålgruppen mod et landsgennemsnit på 32 pct. Ungemålgruppen fra Upernavik er reduceret fra 43 pct. i 2016 til 37 pct. i 2021.

 

Tabel 1. Andel i ungemålgruppen fordelt på bopæl som 12-årige; 2015-2020

 

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Nanortalik

37

31

32

34

38

36

Qaqortoq

32

31

24

30

28

31

Narsaq

32

29

30

30

29

30

Paamiut

36

32

34

31

33

31

Nuuk

27

26

25

27

26

25

Maniitsoq

24

27

26

25

28

28

Sisimiut

28

31

30

27

29

27

Kangaatsiaq

33

38

38

31

35

34

Aasiaat

29

26

27

30

30

25

Qasigiannguit

27

25

26

23

24

24

Ilulissat

31

29

29

28

31

33

Qeqertarsuaq

30

19

18

23

27

36

Uummannaq

31

28

25

27

28

31

Upernavik

43

42

37

38

42

37

Qaanaaq

42

48

36

35

45

40

Tasiilaq

42

53

42

46

49

44

Ittoqqortoormiit

46

40

34

24

29

41

Udenfor Grønland

31

29

26

31

30

28

I gennemsnit

33

32

30

30

32

32

Kilde: Grønlands Statistik - se tal i Statistikbanken (http://bank.stat.gl/UDDUMG4).

Note: Tal markeret med FED, er værdier der ligger over landsgennemsnittet.